dør·hug
dør·jern| dør·hug | dør·jern |
subst. _ med sideformen dørning. _ dÒ·reµ Vends; da·reµ NVJy, MVJy (spor. vsa. dareµ); *da·rèn Fur; *danning SVJy (Anchersen.ca.1700). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìdør, næppe (som foreslået i Schade.44 m.fl. kilder) opr. sms. dør·ring]
1) = dørkarm ; døråbning [1587: daring (= dørstolper ?) (Kaae.Hover.67); Vends (±SV), spredt i Hards og SVJy´N (fortrinsvis i ældre kilder), spor. i NVJy, Him, MØJy´SØ, SønJy´NV, desuden i ældre kilder fra Sall og SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Dárring = Dørstolpe. Sall (JesRel.1743). Morten lavede Ræwlingreb på en stor Ten, der var sat fast i "æ Da·riµ". Hards (HPHansen.Opt.). han stow¶ i è da·reµ = han stod i døråbningen. Thyholm. Døringen var for snæver da skabet skulle ind. Vends.
2) = dørtrin [NVJy, spor. i Sall; se kort; syn.: neder·slag, neder·stelde]
 | Tæt afhjemlet |
Daring. De fleste Morsinger synes derved at forstaae Dørtrinet ¨ I Salling og V.Hanherred forstaaer man ved Daring Dørstolperne tilligemed Overtræet ¨ hvilket synes at være det rigtigste. Schade.44. En ska pahs så møj’ po ¨ æ dahring = man skal (som gammel og dårligtgående) passe så meget på dørtrinnet. Mors. _ (i talemåder:) sej· o æ da·reµ (= sidde på dørtrinnet) skal den der kommer selvbuden til gilde. $Agger. hon hå¿r syw¶ señ¶ öwèr jæn¶ da·reµ = hun har syv sind (medens hun går) over ét dørtrin. $Ræhr.
| dør·hug | dør·jern |
| Sidens top | |