døde·gilde
dødelig| døde·gilde | dødelig |
subst. _ med sideformen død·graver. _ 1.sms.led: dø·´/Ádø·´ (K 1.9) alm.; også dy·´ FrøsH.
[< Çdød 1.1; SønJy´N (med tilgrænsende dele af Sydjy), spor. i øvrige LBælt, i Bjerre og SønJy´SV; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: kule·graver]
 |  Tæt afhjemlet |
= graver (ved kirke). (ved dødsfald sendte man tidligere 3 »ringere hen for at kaste graven;) nu har man overalt en dødgraver, der både ringer og kaster grav. FrøsH. vi ska jo ¡va·r ªar ve· ¡dø·ªgrawèr (= vi skal jo give besked hos graveren, ved dødsfald); han ringede saa med Kirkeklokken. $Vodder.
| døde·gilde | dødelig |
| Sidens top | |