død·bøg
død·drukken| død·bøg | død·drukken |
adj., subst.
[spor. i Vestjy, desuden Læsø; fiskersprog]
= helt vindstille; blikstille (vejr, hav). Selv i stille Vejr, "Død´Dam´Stille", som Sømanden kalder det, naar han udtrykker sig stærkt, er Havet (ud for Skallingen) i stadig Bevægelse. Middelboe.Vestkyst.18. Hen på eftermiddagen flovede vinden ¨ den blev meget svag, og skipperen (sagde:) "¨ så ankrer vi østen om Gjøl. Det blywer snår (= bliver snart) døddamstille." EBertels.SL.70.
| død·bøg | død·drukken |
| Sidens top | |