Ìdøbe
døbe·attest| Ìdøbe | døbe·attest |
Se også Ìdøbe (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; dø·vèr/dø·fèr (K 4.3) Sønderjy; (spor. sideformer med stød:) dÒ߶èr Vends; døv¶èr Ommers, SØJy; dø߶è MØJy´S; dev¶èr $Tved. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.8.
\ Ìogså de·w Læsø; Çogså dö·v SØJy; Èogså dö·f Sundeved, Åbenrå; ¢også dyèb Fjolde; Èdog dø·bt, döbt hhv. döbt Han; præt. også dø·ßt, dÒßt Vends; £præt. også dÒßt; Àdog døߧt hhv. døßt (el. døft) Mors; Îspredt også døvt; ptc. også dø¿ft Him´SV; {spredt også præt. døft, ptc. döft, dövt; }el. tilsvarende former med stemt ´b´ (jf. K 4.3), spor. også med ´v´; dog oftest dø·ft hhv. døft ´N; spec. ptc. døbt $Houlbjerg; Ì°ptc. også døft, dø¿ft, døvt; ÌÌptc. også devt, deft; ÌÇogså dø·ft hhv. dø¿ft SSamsø; ÌÈspor. også tilsvarende former med ´ö´; Ì¢også døbt
1) = rigsm. (indvie, navngive ved kirkelig dåb); jf. F.IV.118f. (vedr. skikke, folketro mv.) [syn.: kristne x] di dÒbt ham Hannibal Napoleon Pedersen, men haj blöw aldri kal¶tj òòntj æn tåski (= men han blev aldrig kaldt andet end torsken). AEsp.VO. (efter et barns fødsel) maatte det ikke vare ret længe, før det blev døbt. Til det skete, skulle der brænde Lys i Stuen hos Barnet, fra Sol gik ned, til den stod op, da der var Fare for, at de Underjordiske skulde hente Barnet og lægge et af deres i Stedet for. Ussing.Erritsø.81. e Præst blöw hint’, o’ dövt blöw A’ / så kunnd e Bjerremænd ett mæ ta = præsten blev hentet, og døbt blev jeg, så kunne »bjergmændene ikke tage mig( jf. overtroen om »bytting, »skifting). Eskesen.N.4. (ironisk:) "No blöw ¡han ¡gåt ¡døft" (= nu blev han godt døbt), siger man om En, der bliver oversprøjtet med Vand. HostrupD.II.1.107. \ døbe ¡om/om¡kring = døbe person påny (og evt. give andet navn), enten for at befri vedkommende fra forhekselse, el. for at fratage vedkommende evnen til at udføre heksekunster (idet vedkommende havde måttet forsværge sin dåb for at lære hekseri, jf. Krist.JyF.IV.402); jf. F. [spor. i Nord- og Midtjy] Så blev præsten hentet (til en ung pige, der var sluppet væk fra »bjergfolk i en høj), hun blev döbt om, og siden fik hun ro for bjærgfolkene. Krist.JyF.VIII.20. Davi ÉtÉr blÒv TøjÉr dÒbt omkreng, å kam te å hjæ TøjÉr´PetÉr ¨ Ete dÉj da ¨ glÉmt haj òl hans gamæl konstÉr, eñtj jÉn haj ku jÒ sin = dagen efter blev Tøger døbt om og kom til at hedde Tøger´Peter; efter den dag glemte han alle sine gamle (hekse´)kunster, ikke én kunne han gøre siden. Grønb.Opt.157.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = efterligne dåbsceremonien i verdslig sammenhæng (især i børns leg, ofte under afsigelse af tilknyttet rim el. remse) [spredt afhjemlet] Naar en ny dreng (dvs. tjenestedreng) kom til Lem, skulde han "døbes", dvs. dyppes i en gammel Fællesbrønd midt i Byen. Ommers. _ (del af remse, med varianter:) Æ ¨ dø·fè dæ i Soldt å Vand¶, at du skal he·de Pæ Træskomand (= jeg døber dig i salt og vand, at du skal hedde Per træskomand). Fra min Drengetid _ når vi hældte Vand på en Drengs Hoved _ eller hvor Vandet nu kunde ramme. HostrupD.II.1.107. a dø·vèr dæ mæ vi¿n, do blywèr te¿èÛ swi¿n = jeg døber dig med vin, du bliver til et svin. Ommers. \ døbe børn = navn på leg. *Fjends (Odgaard.F.52).
3) (vel spøgende) = dyppe noget, så det er helt dækket af væske [spor. i Fjends og Østjy´N og ´M] de æ so ¡let ¡wan¶ i ¡kjal·n te vi ka ¡it ¡dø·v ¡span¶èn = der er så lidt vand i brønden, at vi ikke kan få spanden helt under vand. $Todbjerg. (ved lysestøbning:) Man tog brikken (dvs. pladen med vægerne påhængt) af krogen, döbte den i karret (med smeltet tælle). Vends (Krist.JyA.T.III.23). \ døbe ¡af = tømme (en grøft) for vand. *Hagerup.Angel.18.
| Ìdøbe | døbe·attest |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}