dænnikendæs

dærve

verb. _ dærè/Ádærè (K 1.9) alm.; dær· $Vodder, TønderH (VSønJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1). _ ptc.: dær¶èt alm.; dærè ØSønJy´S (jf. K 6.1).

[< middelnedertysk derven; SønJy (nord for rigsgrænsen, ± Als), Sydjy´S, spor. i øvrige Sydjy; se kort]

Tæt afhjemlet

= fordærve, ødelægge. KAagaard.1809. èn må ¡itj sæt èn ¡oµ ve·n ¡gamèÏ, dæñ ¡gamèl dæñ ¡dærè jo dæñ Áoµ· = man må ikke sætte en ung ved en gammel, den gamle den fordærver jo den unge. $Øsby. æ tøj er bløvn hel dærret i æ pæs = tøjet er blevet helt ødelagt i pressen (dvs. ved at blive presset). SønJy´M. vi fæk ¡ræ¿n, ¡de ¡dærèt vos æ ¡tu¿r = vi fik regn, det ødelagde turen for os. $Vodder.

dænnikendæs
Sidens top