Ìdængedænniken

Se også Ìdænge (verb.)

Çdænge

verb. _ med sideformen dænge¡rere. _ *dæhng Vends; dæµ· SønJy; dæµè¡re·è $Hostrup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; ´rer¶ ´re¿è ´re¿¶è $Hostrup.

[< tysk dingen (= tinge, forhandle); SønJy (±SØ, ±SV, men inkl. tilgrænsende egne af Sydjy), spor. i ældre kilder fra Vends; se kort]

Tæt afhjemlet

= drøfte indgående; oftest i forb. dænge om. de è jo ¡de v¶i ¡dæµèr ªom¶ va ¡dæñ¶ ¡he¿r = det er jo det, vi dænger om (taler om, tvivlende), hvad den hedder. $Vodder. HostrupD.II.1.100. (også:) denge ¨ = sluddre, vaase. At sidde og denge hele Aftenen. Vends (Molb.). Dæhng = mægle, forlige. F.Ex. Dæhng os imellem. Vends´N. \ (også) = prutte om pris [spor. i ØSønJy´S] _ (hertil muligvis:) "De æ engen nøt te aa ha saa møj aa leg aa dang (fejl for dæng) mæ", saa han æ Mand, han haj hat to Skippe Rog, men haj sol den jenn = "det er ingen nytte til at have så meget at ligge og dænge med", sagde han manden, han havde haft to skæpper rug, men havde solgt den ene. *AarbThisted.1940.401.

Ìdængedænniken
Sidens top