dæmme·våddæmper

dæmning

subst. _ med sideformerne dæmling, dæmpning. _ dæm(·)neµ/Ádæm(·)neµ (jf. K 1.9) alm.; dæm(è)ni $SSamsø; dömneµ/Ádömneµ (jf. K 1.9) spor. i SØJy, ØSønJy og på Als; dæmèlèµ $Fjolde; Ádæmpnèµ $Øsby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< Ìdæmme]

 Næste betydning

1) = væg el. vold i tørvegrav, som holder vandet fra ældre nabograve ude [spredt i Vends´M; syn.: balk 3 ]

 Forrige betydning

2) = gadekær [Samsø] Krist.JyA.T.VI.339. SSams.

dæmme·våddæmper
Sidens top