dåne·varme

dånsle

dånsel

subst. _ med sideformen dånelse. _ dånsèl alm.; dawnsèl Vends´M; også *då·nels MVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.

[< dåne 1; Thy (±NØ), Fur, spor. i Han, Vends, Him´N og ´V, MVJy og Sydjy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

= besvimelse. Ligge i en Daansel = være besvimet. Vends (Melsen.1811). dær kam så¿n èn dånsèl øw¶èr mæ, (sagt) når en bliver skidt tilpas. Thy. hañ fæk ed mæ æn Då·nels = han fik det med en dånelse (dvs. var pludselig lige ved at besvime). Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) hon lijèr a dånsèl = (hun lider af) »ligfald. *$Ræhr.

dåne·varme	dånsle
Sidens top