dågen
dåne·hede| dågen | dåne·hede |
verb. _ udtale »kortÌ; også *dovne NVJy; også da·n $Agerskov. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; dån¶ $Agerskov, FrøsH. _ præt.: ´t Nordjy og Vestjy; ´et (K 6.1) Østjy´M og ´S; då·ñ SVJy, SønJy´N;Áda·ñ $Felsted; da·ñ $Agerskov (vsa. då·ñ); Ádå·nè AlsOrdsaml. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt.; do·nèn Anholt; då¿ñ SVJy, SønJy´N.
\ Ìfor flere detaljer i NJy se AEsp.Nordjysk.II.57.
1) = besvime [alm. nord for en linje Ringkøbing fjord ´ Kolding (± Samsø), spredt i øvrige Sydjy og i SønJy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: svime, be¡svime, Çhenne 3.2 (forb. blive ¡henne)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Om Efteraaret, naar man skulde have fat i Honningen, blev et Gevær fyret af ind i Flyvehullet (på bikuben). Bierne do·nèt da af Krudtrøgen. MØJy. (vist sammenblandet med ældre falde ¡hen el. lign.:) Så doonet a hen å vest ett mie a mæ sjell å sæjj = så "dånede jeg hen" og vidste ikke mere af mig selv at sige. ABerntsen.H.39. \ (også:) med afsvækket betydning [spor. i Nord- og Midtjy] dæ wa¶ èn do·nèn = ikke bogstavelig Besvimelse, men f. Ex. den Virkning, det vil gøre i et Selskab, naar en uventet sørgelig Meddelelse bringes. MØJy. a er saa daanendes ræj fuer, te vi ska kyer laask = jeg er så skrækkeligt bange for, at vi skal køre løbsk. SkiveU. 30/4 1915. \ (spec.:) Daane: Foruden den alm. Betydning (også) om Planter, der hænger med Bladene i stærk Solskin. *Nibe.
2) = få til at besvime; slå (vedkommende) ud.
2.1) om virkningen af varme, lugt etc. [spredt i et bælte fra Han til SVJy] Han ville væk fra den dånende hede og kørte ¨ mod en åbning i skovbrynet. KEPed.FA.92. de fyldte Stuen med en daanende Røg fra Stumppiberne. Aakj.B.93. Paa Tærskelen mødtes han af en daanende Stank af Urin og Sygmandsudsvedninger. Aakj.VB.220. det gjør saa daanende (gruelig) ondt. NørvangH.
2.2) om behandling af dyr ved slagtning og fiskeri [spor. i Him, MØJy, Bjerre og på Samsø] å ¡do·n èn ¡hö·n (= at dåne en høne), dvs. slå den bevidstløs, inden man hugger Hovedet af den. $Houlbjerg. At "daane" ¨ Gedder var ogsaa et ejendommeligt Fiskeri, som udøvedes paa de to Søer. ¨ Med en almindelig Tøjrkølle slog Fiskeren ned paa Isen lige over Geddens Hoved. Det herved frembragte Tryk ¨ fik denne til at "daane" ¨ Med et Par hurtige Slag sloges der Hul, hvorpaa Gedden med et rask Greb ¨ sprællende kastedes hen ad Isen. HimmerlKjær.1940.14.
| dågen | dåne·hede |
| Sidens top | |
}){kind=link}