Ìdå

Ìdåb

Se også Ìdå (subst.)

Çdå

verb. _ med sideformen dåge. _ do¿ alm.; *do·g TyrstingH (MØJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t TyrstingH.

[vel beslægtet med norsk dialekt då (= bekymre sig om, ynkes over); MØJy´N (±NØ, men med tilgrænsende dele af Ommers og Fjends); se kort; forældet]

Tæt afhjemlet

= ænse, tage hensyn til; adlyde. Det kan it hjælpe, du staar og hvelle der. Det doe han it = det kan ikke nytte, du står og råber der (nemlig på en person, som har gemt sig); det ænser han ikke. AarbRanders.1907.135. Hvis en Mand gav sin dreng en lussing, og det ikke gjorde stærkt Indtryk paa ham, kunde Manden sige: "Do·gt do·t it, ve do ha jen te?" (= kunne du ikke mærke det; vil du have en til ?). TyrstingH. Han vil it do mæ = han vil ikke adlyde mig. GaltenH.

Ìdå	Ìdåb
Sidens top