byndestbyndsel

bynding

subst. _ *bønding, *bynning

[beslægtet med 1.sms.led i byndt·lag; syn.: byndest, byndt·lag]

= fællesskab om kørsel med hestevogn. Folkene her havde bønding ¨ sammen til kjøbstad. Somti leverede den ene mand den ene halve, og den anden mand den anden halve vogn. *SVJy (Krist.JyA.T.I.88). Man slog sig flere sammen for at spare paa Kjøretøjet, hvilket kaldes at lægge "Bynning" eller "Byntlag" ¨ saaledes at een gav Forvogn, en anden Bagvogn, to Mand atter hver sin Hest. *Feilb.BL.I.223.

byndestbyndsel
Sidens top