byg·suppe
bygsæd·dag| byg·suppe | bygsæd·dag |
subst. _ med sideformen byg·såd. _ afvigende udtale: (i betydning 2:) by©·sè $Lild; *by©sæ Vestjy (F.); (i betydning 3:) *bygsåt Hards? (JRolighed.HH.69); *bygså NHorneH (SVJy; Sgr.V.105).
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] (regel for såning:) Hven æ Row er ue mæ æ Wep, skal en æ Byksæd slep = når rugen er ude med vippen (dvs. står med vipper), skal man slippe bygsæden (dvs. da skal man så byggen). SJyMSkr.1927.137.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = såtid for byg; også (tydeliggørende) kaldt bygsæd·tid [spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] mÉn haj var i bÉlsdrÉng å va hjÉm, så sku¬ haj leg uv ve djær øg om nÉtÉn i bygsÉÉn = mens han var »bælsdreng og var hjemme, så skulle han ligge ude hos deres øg om natten i byggens såtid (og vogte sæden). Grønb.Opt.130f. Kvolsgaard.L.28. De skulde af sted med et læs potter (og have dem solgt) imellem bygsæd og bogetsæd (= boghvedens såtid). SVJy (Krist.JyA.V.17). _ (i vejrregler, med varianter:) En kold Bygsæ gir en varm Byg´Guol = en kold bygsæd giver et varmt byggulv (dvs. kulde i såtiden giver stor høst og derfor megen sved under tærskningen). Schade.67. væn e slåtvån æ som èn ÁskemÏè ¡hæst, så ær è Ábychse· ¡bæst = når slåentjørnen er som (dvs. ligner) en skimlet hest, så er bygsæden bedst. $Als. \ (også) = afgrøde af byg (i sædskifte). Er det Jord, som er beqvem til Ærter, da saaes de ¨ i steden for Havre næst efter den anden Byg´Sæd. *Gejlager.NHF.86.
3) = gul vipstjært; navnet hentyder til, at når denne vipstjært kommer, er det tid at så byg, jf. Brøndegaard.Fauna.II.339 [SØJy (±S, og kun spor. i Bjerre), Hards´SØ, MØJy´S, spor. i øvrige Østjy´Ø, i Hards´NV samt i SVJy´N; se kort; syn.: byg·fugl, gynke´¡bygsæd, pimpe´¡bygsæd, vinke´i´bygsæd]
 |  Tæt afhjemlet |
JKamp.DFm.227. HPHansen.HH.127. Den gule vipstjært kaldes i Adslev Gønkebygsæ. Den siger: Så byg! og når den kommer, skal man så byg. Sgr.XII.156.
| byg·suppe | bygsæd·dag |
| Sidens top | |