bygl
bygle| bygl | bygle |
subst.
[< rigsmål (landbrugsterminologi); spor. afhjemlet]
= jord, hvori der (for tiden) dyrkes byg. \ hertil flg. sms.: byglands·plov. *JySaml.1Rk.II.76. _ byglands·stryge (på nævnte plov). *Krist.JyA.T.I.168.
| bygl | bygle |
| Sidens top | |