byg·kælling
byg·kål| byg·kælling | byg·kål |
subst.
[spor. afhjemlet]
= »kærv af byg; oftest kaldt en kærv ¡byg. (talemåde:) Den søvnige vækkes med råbet: åp, ski¡buw·s! i mò·n skat do ha¶ èn ¡by©·tjærè = op, skidbukse, i morgen skal du have en bygkærv. JMJens.Vend.245.
| byg·kælling | byg·kål |
| Sidens top | |