byg·gilde
byg·gryn| byg·gilde | byg·gryn |
subst.
[spor. i LysgårdH og HidsH (Fjends); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: byg·rette, byg·stodder]
= sidste neg, der bindes i byghøsten; opbinderen blev alm. udsat for drilleri, jf. Ord&Sag.1982.14ff. I Vium, Syd for Viborg, holder ingen af at binde ¨ Byggonnis ¨, med mindre det kan ske, før Mejeren har hvæsset sin Le. Undertiden maa derfor Husbonden selv binde det. FDF.VI.31. \ (muligvis også) = drillenavn til den uheldige opbinder [spor. i HidsH] Den, der bandt ¨ det sidste Bygneg, (skulle hedde) Byggonnis ¨ og (den) ulykkelige skulde ved Høstgildet danse den første Dans med sin Høster med en Visk (byg) om det ene Ben. Lidegaard.GF.77.
| byg·gilde | byg·gryn |
| Sidens top | |