byge·tønde
byg·falg
byge·vind
subst.
[
< Ì
byge
(i ældre betydning); jf.
Ord&Sag.
1982.38
]
= vindstød
. *
Rougsø
. *
Rømø
.
byge·tønde
byg·falg
Sidens top