subst.
[< Èbyge 2; syn.: byge·bræt 2, byge·bænk]
= skammel, som vasketøjet ligger på, mens det bearbejdes med »banketærskel. *SønJy´N (SJyAarb.1952.85). *$Løgumkloster.
byger
byge·stenbygerbyge·stenbygerbyge·sten