byg·and
byg·avne| byg·and | byg·avne |
subst.
1) = det at gå (meget) i byen (til fest, på besøg etc.) [spredt i Midt-, Syd- og Sønderjy, desuden Skyum.Mors.] hwes ¡de ka ¡go¿ mæ ¡dæn¶ ¡wal·ªlæwnè di ¡fø·rèr mæ ¡e·rèls å ¡dre§kèls å ¡byªg嵶 ¨ så fårstor ¡a mæ ¡e§t ¡o¶ è = hvis det kan gå med det vellevned de fører med ædelse og drikkelse og bygang, så forstår jeg mig ikke på det. $Vroue. Bøgaang aa Hjabbe howe hon blot = bygang og snakken (jf. Ìhjabber 1), det huer hende bare. Thomaskjær.NKK.25. (talemåde, med varianter:) mæ söw¶n o löw¶n o byg嵶 ær¶ èt som èn vænès = med søvn og løgn og bygang er det, som man vænner sig til. $Darum. \ (spec.) = selskabelig sammenkomst (uden særlig anledning) for landsbyens beboere, medlemmer af et »gildelag (el. lign.). Gaardmænd og Husmænd for sig have deres Lag ("Bygang"), delt igen i de ældres og de yngres Forsamling. FPoulsen.Samsø.87. før havde de et sted, hvor de ha ¡bøjªgaµ¶, dvs. hvor de gik hen og drak, hvor der blev holdt lidt kro. SSams. Bygang = Ti´tolv familier, der ugentlig besøgte hinanden. Mændene spillede kort, mens kvinder, børn og ældre spillede lotteri ¨ Der blev røget lang tobak, mændene fik et par punche, og kl. 12 gav det (dvs. fik man) smørrebrød. JMeyer.Frøslev.10 (jf. BovMus.1979.31). \ (hertil:) bygangs·puds = tøj til at gå i byen med. *Bregend.Sød.II.311.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tjenestedrengenes tur rundt i landsbyen for at få bidrag til »pinsegilde. *NØDjurs (AarbRanders.1935.127).
3) han go bøj·gaµ¶ = han gaar rundt og faar kosten paa omgang (om tigger el. fattighuslem?). *$Voldby.
| byg·and | byg·avne |
| Sidens top | |