byde·stok
bydster| byde·stok | bydster |
subst.
[< byde 7; Sundeved, spredt i SVJy´S, desuden $Bov, spor. i øvrige Syd- og Sønderjy samt i Hards´S og Vends; se kort; forældet; syn.: byde·mand]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= yngre mand, der indbyder til bryllup, helst en ældre broder til bruden, jf. Ord&Sag.1983.43f.; han vandrer el. rider omkring i det aktuelle »bydelag og inviterer, som regel vha. en »byderemse; under brylluppets forberedelse og afholdelse varetager han i alm. også andre opgaver. de wa fræ ¡hu¿s te ¡hu¿s ¨ dæ sku a ¡by·swæn¶ jo få¡ræ§t si ¡æ·rèn ve a ¡da¿r, de wa èn ¡gråw· ¡rams = det var fra hus til hus, der skulle bydesvenden jo forrette sit ærinde ved døren, det var en grov remse (dvs. svær at huske). $Ål. "e By’svend" ¨ var attacheret Bruden og kørte ved Siden af Kudsken paa Brudens Vogn (til og fra kirke; jf. brudgommens lede·svend). Sundeved. Iblandt de unge, ugifte Karle indtager ¨ e By’svend ¨ den fornemste Plads ¨ Han anfører de øvrige Ungkarle, der ere bedte til at skjænke Brændeviin og varte op. DaMskr.1859.II.353.
| byde·stok | bydster |
| Sidens top | |