byde·pige
byde·spil| byde·pige | byde·spil |
subst.
[< byde 7; spredt i Sydjy og SønJy]
= traditionel formel, hvormed en »bydemand overbringer sin indbydelse. Bydemanden hilste fra brudgom og brud, om de torsdagen vilde komme til »brudeseng og fredagen til bryllup, men mest regnet var det, når han kunne oplæse en byderæmse. Ussing.Erritsø.73. Byderemserne kunde være ¨ ganske jævne og lyde ¨: "Go Dav, go Dav! E sku jels fro (= jeg skulle hilse fra) P.P. aa sin Kjærest aa fro e Famili o begge Sie, om I vil kom e Dav 8 Dav aa tei Diel i dæ Kost aa fo e Molte Mad (= og deltage i deres bryllup og få et måltid mad) aa et glas Vin aa en Pif Tobak aa en Dons aa va e essen ko veæ (= og en dans og hvad det ellers kunne være) ¨ " ¨ Men der var ogsaa Byderemser af et mere teologisk Tilsnit, øjensynligt forfattede af Præsten eller Degnen ¨ Eller Byderemsen kunde være en Blanding af højtidelige Talemaader og jævne Alsiske Udtryk. Ussing.Als.140ff. Læste bydemanden en byderæmse, måtte han være på det lavet (= være forberedt på), at de vilde forvilde ham i teksten, idet de gjorde ham allehånde spørgsmål ¨ Bydemanden havde ofte ræmsen hæftet fast i hatten og kunde ¨ ved at holde hatten foran ansigtet læse den op indenad, men hans list blev gærne opdaget. SønJy.
| byde·pige | byde·spil |
| Sidens top | |