byde·lag
byde·pige| byde·lag | byde·pige |
subst.
[< byde 7; Midtjy (±NV, ± Djurs og kun spredt i Ommers´Ø), Sydjy (dog kun spredt i ´SØ), VSønJy, ØSønJy´N, spredt i Him´S samt egnen mellem Åbenrå og Tønder; se kort; syn.: Ìbede·mand, byde·svend]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= person, der indbyder til større gilde (især bryllup og begravelse); vedkommende vandrer el. rider omkring i de aktuelle »bydelag og inviterede (oftest vha. »byderemse); bestillingen som bydemand er en æressag (der ofte tilkommer en nær slægtning el. ven), men den kan være forbundet med mere arbejdskrævende opgaver under selve festen (og bliver da varetaget af naboer, egnens faste »skaffer el. andre); spec. om valg af bryllupsindbyder se Ord&Sag.1983.42ff. SVJy (LFogtman.ca.1810). Ommers (Vistoft.ca.1825). At vælge de rette Bydemænd var ¨ en saare vigtig Sag, fordi de ogsaa skulde have den betroede og betydningsfulde Post under Brylluppet at tage sig af Gæsterne. SVasegaard.Klejtrup.143. 8 Dage før det egentlige Bryllup skulde Bydemanden ud for at byde Gæsterne. Bydemanden valgtes i de forskellige Egne paa forskellig Maade, men ofte var han Brudens eller Brudgommens Broder. Bydemandens Bestilling var egentlig overflødig for saa vidt, at alle Gæsterne paa Forhaand var indbudt ved allerede at have deltaget i »Jagildet. AarbVejle.140.197. Når Julen nærmede sig, vandrede den vittige Møller rundt med Indbydelser til Julegilder fra de fleste større Gaarde, og kun enkelte brugte en anden "Bømand" ¨ en lystig, men knap saa vittig Skomager. MØJy. e Áby·mañ var vel i reglen en ung pige: jæn a e Ábo·èpichè (= en af »bordpigerne). $Rise. \ (tilsvarende:) bydekone [spor. afhjemlet] MØJy (Krist.JyA.T.IV.63). Ussing.Erritsø.83.
| byde·lag | byde·pige |
| Sidens top | |