burri
burri·hoved| burri | burri·hoved |
verb. _ med sideformen burre. _ buri MidtjyÌ, NØJy, Sydjy; borè SønJyÇ. _ præs.: (´er K 6.2:) burièr, burjèr NørrejyÈ; borè SønJy. _ præt. og ptc.: (´et K 6.1:) buriet, burjet, *burjed Nørrejy¢; boret SønJy.
\ Ìspor. også bori; dog burè $NSamsø; Çdog burè $Agerskov; Èspor. også borièr, *borjer; dog buri $Voldby; ¢dog: burit, borit $Houlbjerg; buri $Voldby; (ptc.) *borri Djurs´NØ.
[muligvis beslægtet med »buddie]
1) = puffe til noget med hovedet, skubbe sig ind mod [størstedelen af MØJy, spredt i MVJy´SØ, spor. i øvrige Midtjy, i NØJy og Sydjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(kreaturerne) burriet i en Høstak med Hornene og væltet (= væltede) det Hele over Ende. MØJy. en to·vlè Væjjer ¨ haaj staan og burjed mud en Tur’hæk og faat æ Hwonn ind, hwor en ett ku’ faa ’em ud ijen = en gal vædder havde stået og burriet mod en tjørnehæk og fået hornene ind, hvor den ikke kunne få dem ud igen. Aakj.GJB.25. ¡burè mæ ¡næ·sèn = bore med næsen, om en Hund, der stikker Snuden ind mod en. $NSamsø. \ (også) = skubbe sig ned (i), rode (i) [spor. i Hards og Bjerre] di burièr i è ju¿èr = de (dvs. hønsene) roder i jorden. Bjerre. (når fuglene) kom ind til fårene, så lo di å burrie ¨ i djæ tow¶ = så lå de og skubbede sig til rette i deres (dvs. fårenes) uld. HPHansen.HS.53. \ (også) = skubbe, støde, slå (til hinanden) [spor. i Hards og NØJy] di burrier o hinån (= på hinanden; siges om) Drenge, når de rykkes, tager Livtag, og har svært Arbejde med at vælte hinanden. Røjkjær.Opt. (i slagsmål:) den anden Karl var den stærkeste og laa og burret (ovenpå den første). Him (Krist.Skjæmtes.93). \ (spec.) = rode, pille [spor. i Djurs og MØJy] do mo ent så¿n buri i rin ø·rè = du må ikke sådan "bore" i dine ører. $Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om arbejdsmåde.
2.1) = arbejde ivrigt, ihærdigt, især med besværlige ting [spor. i Midtjy] han stojh aa burriet aa hæflet mæ den = han stod og asede og masede med den (nemlig en væltet kane). JyUgeblad.II.400. \ i tryktabsforb.: burrie ¡på = hænge i, mase på [spredt i SønJy] (han) burèt gråw· å¿ = han trængte stærkt på, om Dreng (i slagsmål). $Agerskov. vi maatte ordentlig borre aa (dvs. skynde os) for at blive færdige. Sundeved. _ (overført:) hun borred å (= blev ved at plage), te hun fik sin ville (= vilje). $Løjt. _ burrie ¡ved = d.s. [spor. i Midtjy] Brandmose.MS.22.
2.2) = arbejde kluntet, langsomt; rode [spredt i MØJy, spor. i MVJy] han sto aa borrie i et = han arbejdede med det, men kom ingen vegne med det. MØJy. han le©è å buriè i dynièrèn = han ligger og roder i dynerne. MØJy.
3) (refleksivt:) burrie sig ¡ind/ned/¡frem. _ a) = bore, støde, mase sig ind, ned hhv. frem [spredt i MØJy, spor. i øvrige Midtjy, i Sydjy og ØSønJy´S] da han wa træt aa faakommen, gik han hen aa burriet sæ ihn i jæn ow Hesseren (= og skubbede sig ind, lagde sig til rette i en af kornstakkene). Thomaskjær.L.50. Krist.BS.45. en skarnbasse (havde) burjet sig ned i en pandekage i meldmadskurven. SØJy (Krist.M.I.15). _ b) (overført) = mase sig ind (på nogen) el. frem (i en bestemt sammenhæng) [spor. i MØJy] han skal nok borri sæ fram, trænge sig frem til en stor stilling. ØLisbjergH. han går og borjer = prøver på at bore sig ind der (dvs. i en bestemt personkreds). $Houlbjerg.
| burri | burri·hoved |
| Sidens top | |