Çbur
bur·dør| Çbur | bur·dør |
verb. _ præs.: bör alm. i Nørrejy; også bÒr Vends; bø¿r NVJy; spor. i Him´V, Fjends, MØJy og Sydjy; bø· $Voldby; ber Anholt; bær $Tved; bös, *bør’s (sammentrækning af forb. bør sig) SønJy. _ præt.: bu·r alm. i Nørrejy; buèÛ Him; buor Bjerre; også bur Vends og Hards; også bu· Midtjy´Ø; også *bowèr Hards´SV. _ ptc.: bur¶ Vends; bu¿r øvrige Nørrejy.
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= rigsm.; også i forb. at + infinitiv. do bur no go e¶j å sitj te dæ gammel Karen = du burde nu gå ind og besøge gamle Karen. AEsp.VO. jen bø å swå· enhwæ set = man bør (at) svare enhver sit. MØJy. de bu·r it å væ· = det burde ikke (at) være (dvs. ske, finde sted). MØJy. de bur do eñtj å ha jo¿r = det burde du ikke (at) have gjort. $Tolstrup. de buh aa sku sejes = det burde at skulle siges (dvs. det burde virkelig siges). Thomaskjær.PK.14. KrMøller.O.71. \ det hør sig og bør sig = det hører sig til; jf. høre 9 [spor. i SønJy´Ø, desuden $Hostrup] såen, som de høss å bøss = sådan som det hør sig og bør sig. GramH. en Snaps te e Brød, det hør¶s og det bør¶s = en snaps til brødet, (som) det hører sig til. SJyMSkr.1931´32.78. (ved sammenblanding med rigsmål:) som de sæj ¡hös å ªbös = som det (sig) hør sig og bør sig. AlsOrdsaml.79.
| Çbur | bur·dør |
| Sidens top | |