Se også Ìbunkel·værk (subst.)
subst.
[< bunkle, ´værk x]
= ujævn kørsel; kørsel "i hug og stød". de blev hestekørende _ "For det Studdvæsen (dvs. kørsel med studeforspand) er da noget grimme Bunkelværk!". *SVJy (Frifelt.GJU.60).