bund·tørv

buning

bund·væld

subst.

[< Ìbund 3]

 Næste betydning

1) = kilde, der vælder op fra bunden af grøft, tørvegrav mv. [spor. afhjemlet] JySaml.1Rk.VIII.268.

 Forrige betydning

2) = dybereliggende kilde. (brønden går sikkert aldrig tør, for) de sir uk te a vær en rejti gu Bojwæll vi kam i da vi føst kam ijæmmel Liere = det ser ud til at være et rigtig godt bundvæld, vi kom i, da vi først kom igennem lerlaget. *BørglumH (Vends).

bund·tørv	buning
Sidens top