bund·mælkbund·reb

bund·pølse

subst.

[jf. bund·tarm; spor. i Hards]

= pølse med en blindtarm som omgivende hinde. (tidligere var det skik, at) dæ sku en hi·èl Fo·rlo¶èr o en Bond·pøl·s o¶ æ Bu¶er, nær di hå Hånd·værk¶er = der skulle et helt fårelår og en bundpølse på bordet, når man havde håndværkere. HPHansen.JP.26. \ (også) = blindtarm (i får) [spor. i Hards] Skautrup.H.I.247.

bund·mælkbund·reb
Sidens top