bund·ligger
bund·maske| bund·ligger | bund·maske |
adj. _ afvigende 1.sms.led: boñè´ $Agger. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®løs, ´®lÒs Vends, Thy (vsa. ´®lès $Agger), MVJy, sideform i SVJy; ´®lös, ´®løs Als.
1) = uden bund (om beholdere mv.) [< Ìbund 1; spredt afhjemlet] drÉngÉn ¨ bejÉr Én vældi stu· svønblÉr øvÉr Én bujlÒs påt å make no mÉ dehær sålÉng, de di fÉk dÉm Én hvæle romælpåt = drengene binder en vældig stor svineblære over en lerkrukke uden bund og makkede nu så længe med det, at de fik sig en flot »rumlepotte. Grønb.Opt.45. e Par bonjløs Skov = et par sko uden bund. Lars.Ordb.267. (overført, især i talemåder:) hans ¡p嵶 æ ¡boñ·løs = hvor meget han end tjener, kan det ikke slå til. $Torsted. Kok.Ordspr.96. dè ska stæ·rk ¡a·rm te ò ful· buçj·lÒs ¡ta·rm = der skal stærke arme til at fylde bundløse tarme (siges om mand med mange børn). JMJens.Vend.249. \ (overført:) de æ båndløs å hjelp (= håbløst at hjælpe) ham, om en, der er paa Knæerne (dvs. i økonomisk nød). *VoerH (MØJy).
2) = uden fast bund.
2.1) = med blød, mudret bund; om vandhuller; kilder el. væld i enge; steder i åer og søer [< Ìbund 4; spredt afhjemlet] ¡v欪goµèrèn æ ¡båñªlø·s ¡trej¶ stejè hu·èr èn ka søk ¡i¿ å olè kåm de¡fre¿ = »vældgungerne er bundløse tre steder, hvor man kan synke i og aldrig komme derfra. $Hundslund. (slagtegrisen var stukket af og) trimmelt i en bujløs Tørregrav = trillet ned i en bundløs tørvegrav. Vends (LCRingsholt.TK.47).
2.2) = opblødt, smattet; om vej, føre mv., fx ved tøbrud [< Ìbund 3; spor. afhjemlet] de è så·n ¡haÏ Áboñlöst ¨ vi Ávajkè è Átre·sk ¡öwè = det (dvs. sølet) er sådan halvt bundløst; vi vader træskoene over (dvs. får søle i dem). Als.
| bund·ligger | bund·maske |
| Sidens top | |