bumle·gilde
bumler| bumle·gilde | bumler |
subst. _ med sideformen bumple·hoved.
[< bumle 3 el. bumple 1; spor. i Østjy´M og ØSønJy]
= klodsmajor. han æ ed bomelhoued, han goe ålti å rueder mæ nåd, å de blyuer engen teng te = han er et bumlehoved, han går altid og roder med noget, og det bliver ingenting til. Ommers. de war èÛ ¡bompèlªhowèÛ ¨ om en, som er ubehjælpsom, går og falder, også om børn og gamle. $Tved. \ også kaldt: bumple·mager. *$Hundslund. _ bumple·træ. *$Tved.
| bumle·gilde | bumler |
| Sidens top | |