bulle·kone

bulle·løb

bullelse

subst. _ genus: fk.

[< Çbulle; spor. i SØJy´S; syn.: bulling 1]

= betændelse; byld. (cyprianus ca. 1800:) At stille en Bollelse, naar man har stukket sig. Ohrt.DT.I.159. Thue Madsens Tjenestedreng i Lindeballe ¨ fik "en Bollels" i det ene Ben. HKau.KM.21.

bulle·kone	bulle·løb
Sidens top