bukse·mand
bukse·røv| bukse·mand | bukse·røv |
verb. _ 1.led: båwsè´ MØJy, Hards. _ 2.led: ´¡ri¶èr etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[vel omdannelse af Ìbukse 1; spredt i MØJy, spor. i Ommers´V, Sall og Hards´NØ]
= forrette sin nødtørft. Vi haaed ingen Vandhuus. Pigger aa Drengi bovsereret imell hvæanne henn imell æ Sandhøew = vi havde intet wc (dvs. i skolen); piger og drenge buksererede imellem hinanden henne mellem sandhøjene. MØJy.
| bukse·mand | bukse·røv |
| Sidens top | |