bukse·linning
Ìbukse·løs| bukse·linning | Ìbukse·løs |
subst.
[< liv x; spor. i Nordjy´V]
= bukselinning; oftest i forb. til (efter) bukselivet. han wa en Brøhdskaank, dæ gik aa brøtt i ær te ætter æ Baawslyw = han var et rodehoved (jf. vrådeskank), der gik og rodede i det til bæltestedet. AarbMors.1926. lig te æ Bovslyv = (fx synke ¡i) lige til bæltestedet. Fur.
| bukse·linning | Ìbukse·løs |
| Sidens top | |