Çbukke·gal

bukke·hornet

bukke·horn

subst.

 Næste betydning

1) = horn af (gede)buk [spor. i Vends, Hards og SVJy] haj tuer i bokkehwòn¶ (= han tuder i bukkehorn); bokkehwòn¶ brugtes flere steder til at kalde »bymændene til »grandestævne med. AEsp.VO.I.33. høw·rèn blÉ·st i djÉ bokèhwòn¶ å ròßt te hwaraçjèr = hyrderne tudede i deres bukkehorn og råbte til hinanden. $Børglum.

 Forrige betydning

2) = isplante (idet navnet refererer til bladenes form). *Horsens´egnen (JLange.ODP.II.69).

Çbukke·gal	bukke·hornet
Sidens top