bukke·benet
Ìbukke·gal| bukke·benet | Ìbukke·gal |
subst. _ afvigende 1.sms.led: *bu´ Mors (JTusch.319); *bot’´ SVJy (JTusch.146); Áboch´ $Rise.
1) = (planten) bukkeblad; jf. JLange.ODP.II.60f., Brøndegaard.Flora.IV.143ff., DVP.II.502f. (med ill.) [spredt i Vest- og SønJy, spor. i Østjy; syn.: tre·blad] han skulde plukke en Del Bok¶blå· til sin Husbond (til at blande i tobakken som surrogat). HPHansen.TK.29. (overtro:) St. Hans Aften (satte man) en Krans af Bukkeblad paa den forreste Ko (i koblet) til Værn imod det onde. AarbVends.1933.62. (som lægeurt:) Bok¶blå· skulde plukkes inden Sct. Hans; (de) var gode mod Kirtelsyge og Rosen og er blodstillende. HPHansen.Opt. Frifelt&Kragelund.TT.30. _ (talemåder:) Følførre å Bokblaaj, da er æ Drenng glaaj, men kommer di i Hveen å stærk Enng, da gær æ Kaal fra æ Drenng = følfod (plur.) og bukkeblade, da er drengene glade; men kommer de i »hvene og stærke enge (dvs. tæt marskgræs), da går karlene fra drengene. SJyMSkr.1927.153. Råk¶er o Bok¶blå ka èn håw aw mæn Bø·gelat¶ men Kat¶skjæk¶ di ka dog en Kå¶l = padderokker og bukkeblade kan man hugge af med en bøgelægte, men »katteskæg kan dugge en karl (dvs. få ham til at svede). Hards (Steensberg.HH.13). (spøgende:) "Katteskjæg ¨ kan man hugge af med en bøgelægte; men Bukkeblade og »Kragetæer er noget, der fornemmer til knagerne" (dvs. kan mærkes i le´knagerne), siger Vestjyden ironisk efter Østjyden (som ikke er fortrolig med at slå enggræs). Sgr.III.105. (tilsvarende om fynbo:) Frifelt.SG.123.
2) om andre planter, der minder om bukkeblad.
2.1) = gøgeurt. *SØJy (JLange.ODP.II.153).
2.2) = tordenskræppe. *Thy (JLange.ODP.II.215).
2.3) = skvalderkål; jf. JLange.ODP.I.30. *AlsOrdsaml.
2.4) = følfod. *Angel (JLange.ODP.II.753).
| bukke·benet | Ìbukke·gal |
| Sidens top | |