bufle·mund
bufle·vorn| bufle·mund | bufle·vorn |
adj. _ med sideformerne bufleret, puflet. _ (´et K 6.1:) boflè MVJy; boflèrè NVJy (dog poflè $Hurup).
[< buffel el. bufle; syn.: bufle·vorn]
1) = klodset, kluntet, uordentlig (om person, tøj mv.) [spor. NVJy, MVJy og Bjerre] de æ èn boflèrè jæn¶ (= det er en kluntet fyr), han går så sært. $Ræhr. \ (også) = ujævn (om terræn mv.) [spor. på Mors og i Hards] de æ saa boflere aa go hæe = det er så ujævnt at gå her. Mors.
2) (om person) = vranten, vanskelig at omgås. *$Hurup. *$Erslev.
| bufle·mund | bufle·vorn |
| Sidens top | |