bufle·fingret
bufle·mund| bufle·fingret | bufle·mund |
subst. _ med sideformen pufle·hoved (spor. i SVJy). _ afvigende 1.sms.led: båfèÏ´ $Skannerup (jf. KrMøller.O.67).
[< bufle 1; spredt i Vestjy, spor. i Him´V, MØJy´V og SØJy´V]
= klodset person, klodrian; person med grov, rå opførsel. Det kunne bare mangle, at sådan et buffelhoved skulle optræde, som det passer ham. Mon han ikke ved, at revselsesretten er afskaffet for mange år siden (om en gårdmand, der havde forulempet sin tjenestekarl). KEPed.FA.196.
| bufle·fingret | bufle·mund |
| Sidens top | |