buf·hoved
bufle·fingret| buf·hoved | bufle·fingret |
verb. _ med sideformen pufle (i betydning 2). _ bofèl alm.; pofèl NVJy; Vestjy (F.), $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: bofè¬t, pofè¬t (lt/¬t K 4.7) alm.; pofè¬ $Darum; (præt.) *boffel HammerumH (Hards).
[jf. buffel]
1) = mase, bakse, knokle; være grov, klodset i adfærd; mase sig ind på [Hards (dog kun spredt i ´NV), Sall, MØJy´SV og Sydjy´NØ, spredt i Thy (±NØ), Him´SV og SVJy´V, spor. i øvrige NVJy, MØJy, Sydjy samt i Fjends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hwor¶n ær¶ è do sejèr å boflèr mæ di ¡hækèlªtøj = hvordan er det, du sidder og bakser med dit hækletøj. $Vroue. han stow å ¡bofè¬t mæ è ¡kal· å ku ¡itj fo èm ¡úÛ = han stod og masede med kalvene og kunne ikke få dem ud. $Torsted. (trussel:) a ska boffel dæ = jeg skal tage (hårdt) fat på dig. Mors. børnene bofler, når de slås for sjov. SVJy. en kalv staar og bofler. Hards. (overført:) A lider et, naar det er æ For der bofler o æ Vædder (= jeg synes ikke om det, når det er fåret, der "skubber til" vædderen; siges) om f.eks. en Pige, der lægger an paa en Karl. Hards´NV. \ faste forb.: bufle sig frem, igennem (el. lign.) = mase, knokle sig frem etc. [spor. i MVJy] vi fæk wos da bofèlt færdi mæ wo waskèn fo¿r te aw§tèn = vi fik os da bakset færdig med at vaske får til aften. $Vroue. _ gå og bufle i tøjet = have tøjet siddende kluntet, uordentligt på sig [spor. i Vends og Hards] _ bufle ¡i sig = spise grådigt [spor. i Vends og Hards]
2) = brokke sig, skælde ud (uden grund) [spredt i NVJy, spor. på Mors, i MVJy og SVJy] han gor o poflèr fræ må·rstå¿ñ te aw·tèns æñ· = han går og giver ondt af sig fra morgenstund til aftens ende. $Agger. han står å ¡boflèr po ¡dæn¶ sÒlè dr浶 ¡al·¡ti·r = han står og skælder den sølle dreng ud (evig og) altid. $Torsted.
| buf·hoved | bufle·fingret |
| Sidens top | |