bud·landbol

budning

bud·mand

subst. _ med sideformen bude·mand. _ 1.sms.led: samme udtale som »bud·foged.

 Næste betydning

1) = person, der går omkring med bud om familiebegivenheder [< Çbude 1; kun fra Rømø] Var nogen død, blev han "lagt paa Straa", og en ung Pige gik, sortklædt og med Paraply i Haanden, rundt til Slægt og Venner for som "Bojmand" højtideligt at melde Dødsfaldet. SJyMSkr.1935´36.8. SJyAarb.1905.201. ThPeters.Rømø.197.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = »budfoged 2 [< Çbude 3.2; kun fra Læsø] ¡bwòªmå¶j = mand der buder folk (til snekastning etc.). AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

3) = den, der sammenkalder mandskab og hjælpere til fiskeri [< Çbude 3.3; spor. i ældre kilder fra kystegne i SVJy] En gammel skipper var "bojmand" ¨ og sørgede for, at pigerne "kom i grøft", d.v.s. kom ud at grave orm til madding, så det passede med fiskeriet. VHorneH (CSør.E.I.98). Føreren af Baaden, eller som han kaldtes, "Bøjmanden" ¨ havde Opsyn med Baaden og skulde sende Bud til de forskellige, naar de skulde ud at fiske. SkastH (SprKult.XVI.40).

bud·landbol	budning
Sidens top