brydsle
brydsom| brydsle | brydsom |
subst. _ genus: neutr.
[< brydes, i analogi med slags·mål]
= slagsmål. Staae sig ¨ i et Brydsmaal. *Vends (Melsen.1811). e Brysmol = Handlingen at To ¨ prøver Kræfter på hinanden. *Grønb.Opt.
| brydsle | brydsom |
| Sidens top | |