bryde¡ri
bryds| bryde¡ri | bryds |
verb. _ inf. og præs.: bry·Ûès/bry·ès (etc., analogt med »Çbryde) alm.; brëès (K 2.1) $Hostrup; også (ældre) brys NJy, NVJy, SønJy. _ præt. og ptc.: *brøjtes, *brøttes Østjy; brøÛ¶èst $Darum; brø¿rèst hhv. brötèst $Agerskov; brytjèst, brysèt $Hostrup.
[egl. passiv af »Çbryde; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy, desuden $Darum]
= tage livtag; i slagsmål el. blot for at prøve kræfter. (ved »teglovnssjov:) Te aa begynd mej brøttes Kaalen aa prøvet Kræfte for aa vis dem faa Piggeren = til at begynde med tog karlene livtag og prøvede kræfter for at vise sig for pigerne. NAsbæk.P.33. Ussing.Erritsø.22. (spec.:) æn haj¶ ær hɬ¶èr ej¶t skjÒnèst å brys mæ = en haj er heller ikke skønnest at brydes med. Kvolsgaard.F.44. (vbs.:) Sommetider begyndte de (dvs. tjenestefolkene) at »rykkes, så det endte med den hårde "Brysen" (= brydesen, dvs. brydekamp). AarbThisted.1978.37. \ (muligvis også) = skændes. *HostrupD.II.1.53.
| bryde¡ri | bryds |
| Sidens top | |