subst.
[jf. Çbryde 15; kun i to kilder fra VoerH (MØJy)]
en bry·bjÒn¶, en der bryder på altid og allevegne, en brydsk herre. SøvindSg.
bryde·basse
bryde·førebryde·bassebryde·førebryde·bassebryde·føre