adj. _ brostèn
[egl. ptc. af »briste; spredt afhjemlet; forældet]
= som har (sygdommen) brok. (tingsvidne 1732:) en dag ¨ kom de i snak om en mand, der nylig var blevet brusten. Kaae.FH.70.
brusle
ÌbrybrusleÌbrybrusleÌbry