brus·høne
Ìbruske| brus·høne | Ìbruske |
subst. _ brosk alm.; brusk Vends (vsa. brosk, spor. i ´N og ´V også brøsk), SSamsø, Sønderjy´Ø; bro·sk $Tved. _ genus: neutr. el. stof´neutr. alm.; mask. $Voldby, spor. i NØVends (K 7.2); fem. $SSamsø.
= rigsm. (spec.:) han ær jænè brosk (= han er ene brusk), om en meget smidig, bøjelig person. $Vroue. \ faste forb.: gro i brusk. de grower i brusk = brusker sammen, f.Eks. et Led, der ikke har været brugt i længere Tid. *Han. _ sætte sig til brusk. de hæ sæt sæ te ¡brusk = det har sat sig til Brusk, når man ¨ er kommet til Skade med en Finger og ikke har fået den rigtigt kureret. *$Øsby. _ skære brusk = skære tænder (i søvne el. vrede) [spredt i SønJy] Molb.54. Han vå så ¡gal¶, te han skå ¡Brosk = han var så vred, at han skar tænder. HostrupD.II.1.57.
| brus·høne | Ìbruske |
| Sidens top | |