brun¡løsBrunne

brun·nakke

subst.

som navn på forskellige ænder med brunt el. rødbrunt hoved. _ a) = pibeand; jf. Brøndegaard.Fauna.II.49 [spor. i NJy, desuden Fanø og Mandø] En ting jeg aldrig glemmer, var "brunnakkerne", pibeænder. Når disse fugle søgte ind under øen i læ, og solen pludselig kom igennem ¨ da kunne man opleve at se en kvadratkilometer stor flok af pibeænder ligge og trykke sig i havet. MandøPost.1992.296. _ b) = taffeland; jf. Brøndegaard.Fauna.II.51. de smukke Taffelænder, hvis Hanner har rødbrunt Hoved og Hals _ kaldes derfor ogsaa Brunnakker _ og lysgraa perlet Ryg. *Kaløvig´egnen (ØH.1937.146). _ c) = hvinand (hun´ el. ungfugl); jf. Brøndegaard.Fauna.II.49. *Thy. *SVJy (Teilman.1763).

brun¡løsBrunne
Sidens top