brun·lagt

brun¡løs

brunlig

adj. _ brun·lè $Bjerre, SVJy, Sønderjy (med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.9); brunlè $Gosmer; spor. også (yngre?) brow·nlè, bru·nlè (med samme vokal som i »Ìbrun).

[spredt i SØJy samt Sønderjy´N og ´V, spor. i øvrige Jyll; syn.: brunset]

= rigsm.

brun·lagt	brun¡løs
Sidens top