brun·grå
brunket| brun·grå | brunket |
subst. _ el. (i to ord) brun jord.
= løs tørvejord lige under grønsværen, brunlig pga. de mange stadig uomdannede plantedele. vil di spår, ku di ju godt brug ¨ de løs Brunjord ¨ (og) blaj sammel mæ no fast Tørrejord ¨ a æls i Tørremassen = ville de spare, kunne de jo godt bruge det løse brunjord og blande sammen med noget fast tørvejord og ælte i tørvemassen. BørglumH. Man havde ingen ajlebeholder, men ajlen skulle opsuges i den børfuld brun jord, som man kørte i grebningen efter hver mugning. DronninglundH.
| brun·grå | brunket |
| Sidens top | |