brumle·pottebrumleret

brumler

subst. _ brom·lèr Hards; *braam·ler Ommers.

[< brumle 1; spredt i MVJy´Ø, MØJy og SØJy´N, spor. i NØJy, NVJy, MVJy´V og på Samsø; syn.: brummer 3]

= gold ko. En kal·løs Kow¶, en, dæ læver åm¶, blev kaldt en Om·læv¶èr ¨ eller en Brom·ler = en ko uden kalv, en, der løber om (jf. løbe x), blev kaldt en brummer. HPHansen.HH.86.

brumle·pottebrumleret
Sidens top