brumle·ko
brumlendes| brumle·ko | brumlendes |
subst.
1) = tyr [jf. brumle 1; spøgende] saa gik han ind i nøset te brummelkokken, mens di anner stoj ve’ daren = så gik han ind til den brummende tyr, mens de andre blev stående ved døren. *MØJy.
2) = legetøj som frembringer en susende el. brummende lyd [syn.: brum·basse 3] *Fjends.
| brumle·ko | brumlendes |
| Sidens top | |