![]() | ![]() |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) bromèl alm.; ÁbromèÏ $Øsby. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bromè¬ SVJy´S; også bromèlt Nordjy.
1) = brumme, (små)brøle arrigt, aggressivt (om kreatur, især tyr) [Nørrejy, SønJy´N, spor. på Als; se kort]
![]() | ![]() |
ty¿ri stor å bromlèr, nær dær komèr æ fræmè jet e¶j i nÒ·st = tyren står og brummer, når der kommer et fremmed (menneske) ind i kostalden.Vends. nå wi ku ¡hø·r, di be¡©yñ· å ¡brom·lt, ¡så wi¬ di ¡be·s = når vi kunne høre, at de (dvs. køerne på marken) begyndte at brumle, så ville de bisse. Thy. Krist.JyA.T.I.18. \ faste forb. (i remser): Brumle´i´bås = navn til ko. Bruml´i´bus. *SØJy (Sgr.V.150). _ Brumle´i´horn = d.s. Brummel´i´huen. *Krist.Anholt.121.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = brumme, brumme arrigt (om person) [spor. i Nørrejy] (han hørte) den gamle Tordenkalv vende sig og brumle hult i Søvne. JVJens.HH.I.226. "a plejjer wal aalle aa snuw for læng!" brummelt Sidsel = jeg plejer vel aldrig at sove for længe, mukkede Sidsel. LCRingsholt.TK.43. "Hwa æet Do sedder aa brommeler om, Niels?" suert hun lissaa vreppen = hvad er det, du sidder og brummer om Niels, svarede hun ligeså tvært. *Schak.V. (Ord&Sag.1997.36).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = summe, brumme (om bier, skarnbasser og andre større insekter) [spor. i Vestjy og MØJy] è ¡bræm·sèr ¡di ¡kam¶ jo ¡sorèn å ¡brom·lèn å ¡wi¬ ¡ste§k èm = bremserne kom jo svirrende og brummende og ville så stikke dem (dvs. køerne). Thy. ståwen blÒw fu¬¶ òw bej¶ ¨ å dæ blöw¶ så¶en en brommlen dæreñ·, te han k¶wit wal væ· dæ = stuen blev fuld af bier (da han læste i »cyprianus), og der blev sådan en brummen derinde, at han ikke vel kunne være der. Krist.JyF.IX.244.
4) = brumme, buldre, støje (om andet, fx maskiner) [spor. afhjemlet] vi ku ¨ hø·r, hwor·en en brom·elt = vi kunne høre, hvordan den brummede (dvs. en tærskemaskine en halv mil borte). TKrist.BT.80. 3 Mile fra Havet (hørtes) Vesterhavets Brumlen. AarbHards.1931.65.
![]() | ![]() |
Sidens top |