brude·stuebrude·svend

brude·stykke

subst.

[spredt i Hards´V, spor. i øvrige Hards, i Ommers, SVJy og SønJy; forældet]

= den første regulære skive af et brød (lige inden for endeskiven). (her) blev nævnte skive kaldt broj·støk’ ¨ og navnet skulle ¨ stamme fra, at brudgommen skar skalenden af til sig selv, når de efter vielsen kom hjem til brudebordet, og så gav han sin kone brudestykket. HPHansen.BB.107. Det hedder i Vestjylland: "Den Pige, som spiser "Brudestykket", bliver snart gift". JKamp.DFm.115.

brude·stuebrude·svend
Sidens top