brude·sang
brude·skare| brude·sang | brude·skare |
subst. _ med forvansket sideform (i betydning 2) brude·sang (Moritz.Röm(1903).179 ).
1) = rigsm. Hen paa Eftermiddagen (dagen før brylluppet) redtes Brudesengen. Brudens Moder tog den nærmeste kvindelige Slægt og Nabokonerne med ¨ Sengetøjet blev fremtaget af Kisterne. Den friske Sengehalm lagdes til rette, saa at Sengeklæderne, naar de lagdes derovenpaa, næsten naaede Loftet. Ussing.Als.150. Naar de nygifte sent om Morgenen efter Bryllupsdagen kom op og havde blandet sig med de Gæster, der var til Stede, var de belavede paa at faa nærgaaende ¨ Spørgsmaal angaaende Brudesengen, og i Reglen var de rede til at give raske Svar. SJyMSkr.1931´32.163. _ (talemåder, med varianter:) Folk skywter Send (= skifter sind) i Brujsæng. Nær di stor op, ka di sej (= når de står op, kan de _ som forvandlede _ sige): Gomaan Verden. SVJy. Det er en ringe brudeseng, der ikke er en ligkiste værd (vist = man skal nyde livets goder uden at bekymre sig for meget om dets afslutning). MØJy. (overført:) Æ Kvorn ska leg tøe i Bruisæng (= kornet skal ligge tørt i brudeseng), dvs. den første Nat, det er saaet. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sammenkomst, mindre gilde under bryllupsforberedelserne i forbindelse med at der til bryllupsgården bringes »send, lånt service, bestik mv.; i alm. 1´2 dage før bryllupsdagen, men på Rømø ca. en uge før; gildet har sin oprindelse i sammenkomsten omkring brudesengens opredning, jf. betydning 1 [Als, Sundeved, Rømø, spor. i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: flæske·aften, flæske·højtid]
 |  Tæt afhjemlet |
En uge før brylluppet skulle der "være brudseng". Fra de gårde, hvor man ville give flæsk, kød og pølser ¨ som brudegave, mødte de ældre med disse varer henimod aften. I redekonens påsyn blev brudesengen nu opredt ¨ (og) fandtes alting at være på sin plads, blev der drukket en skål på det, og gæsterne dansede hele natten. ThPeters.Rømø.188. \ også kaldt: brudeseng(s)·aften [spredt på Sundeved, spor. i Angel´N, desuden $Bov] To Dage før Bryllupsdagen holdtes den saakaldte ¨ Brudesengsaften ¨ Efterhaanden som Gæsterne mødte, kom de ind til Kaffe ¨ Naar det saa antoges, at alle vare komne, blev der budt kogt Skinke med Hvedebrød og Smør, samt Snaps og siden Rødvin ¨ Hele Natten blev der til Dansen opvartet inde i Stuerne med Kaffe og Kaffepunse, og hen paa Natten med kogt Skinke. Ofte holdt man ud til den lyse Morgen. Fausbøl.Sundeved.47ff. (jf. brudeseng(s)·dag ndf.). _ brudeseng(s)·dag (også om hele den pågældende dag, el. om dagen før brylluppet) [spredt på Sundeved, spor. i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen)] To Dage før Brylluppet holdtes den saakaldte Brudesengedag ¨ Da kom den største Del af Mændene med hver en Skinke eller undertiden Penge ¨ Naboerne og de nærmeste i Familien var indbudte til at "passe op", som det kaldtes, og desuden kom sædvanlig alle de Unge, som var indbudt ¨ Der blev først drukket Kaffe med Tvebakker til og et Par Kaffepunser bagefter, derpaa spiste vi Skinke og drak Vin til, saa begyndte Dansen. Det var ofte lige saa muntert den Aften, som paa selve Bryllupsdagen. SJyAarb.1987.126f. Det var et helt stort Selskab, der var samlet Brudesengsdagens Aften: Køkkenkoner og Tøjpiger, Skaffer og Skaffersvende, Piger med Send og Mælk, Karle, der havde draget Loen osv. Naar nu Travlheden vare til Ende, og man havde vederkvæget sig med Mad og Drikke ¨ svang man sig i en lystig Dans. Ussing.Als.150. _ brudesengs·gilde [spredt på Als] (fra »byderemse:) Så skuld æ bæj jæ om å kom o e dav fø å tej diel i e brujsengs gild å lisådanne å e dav ædde å tej diel i e knavdav = så skulle jeg bede jer om at komme dagen før (brylluppet) og tage del i brudesengsgildet, og ligesådan dagen efter og tage del i »knavedagen. ÅrsskrHørup.1991.31.
3) i brudeseng = navn på kortspil, hvor spillerne for spøg tildeles kærester, spås om deres kærlighedslykke etc., jf. JKamp.DFm.66 [spredt i Hards, spor. i øvrige Jyll] Selvfølgelig var disse Piger (der havde fået førægteskabelige børn) ikke regnede i Byen, og man havde stor Morskab af, naar der spilledes i Brudeseng ¨ at tildele en pæn Karl en af Trines Døtre. MØJy (AarbKult.1898.107). di oµ· wel hɬèr spel i broj·s浶 hɬèr kåst i broj·s浶 = de unge ville hellere spille i brudesæng end (som de også sagde) kaste i brudesæng. Kvolsgaard.L.109. Den Kjæreste, man vinder i Spillet "I Brudeseng", faar man ikke (i virkeligheden). Krist.JyF.VI.278.
| brude·sang | brude·skare |
| Sidens top | |